den menneskelige forståelse af autopoise

Autopoise: Det betyder kommunikation mellem mennesker. Maturana siger at vi aldrig helt kan forstå verden uden for os selv, men at vi via vores egne menneskestrukturer, kommunikativ os til den ydre verden. Det vil sige at det er den forståelse du har af verden, påvirker på den måde du ser situationer og mennesker da du altid vil se dem fra din vindel. Derved vil du aldrig helt forstå et andet menneske. 

Autopoise i praksis. Vi mennesker danner vores egne billeder af personer ud fra kommunikation. Du er umuligt at forstå mennesker omkring dig helt, lige meget hvor meget tid du bruger sammen med dem. Du vil altid have større forståelse for de nære relationer, såsom familie og dine bedste venner. Når du skal lære dem omkring dig, skal du huske på at være nysgerrig fremfor dømmende, men du kan aldrig være lade at danne billeder ud fra de mennesker omkring dig. Et eksempel kunne være, hvis du møder en stor mand med tatovering har man allerede et billede af personen da måden du forstår tatovering på påvirker hvordan du ser personen. Din forståelse af verden ændrer sig gennem hele livet, når man ser nye situationer, mennesker og oplevelser mm.
Det er ikke kun mennesker men også objekter og dyr der ser det forskelligt.


vi tager udgangspunkt i en computer og hvordan situiatioenen og mennesker kan ændre deres syn på dette objekt. Landmand – De bruger det til at holde styr på deres regnskab- landbrug. Reklamefirma: TIl at lave deres reklamer Barn/unge – legemiddel og kommunaktionsmiddel Bankmand – Arbejdsmiddel Kunster – Inspiration Lærer/pædagog – Læringsobjekt Ud fra vores forståelse og forudsætninger, bruger vi computeren på forskellige måder.
Det er vigtigt at tænke på autopiose og have det baghovedet når du fortæller om ting, snakker med mennesker og skal give meddeleser mm. Fordi alle mennesker ser verden forskelligt og ud fra det er det vigtigt at give klare beskeder. Der for er det vigtigt at at spøge ind til til mennesker, inden du dømmer fra din synsvinkel samt når du giver meddeleser, så det ikke give misforståelser.

Den evige ændring i pædagogik

Daginstitutionerne er i en konstant ændring, måden man tænker opdragelse og udvikling, ændre sig konstant. Før i tiden tænkte man meget på de 3 R'er, hvor der var fokus på opdragelse, hvor i dag er det de 3 P'er hvor der er fokus på individets personlige udvikling.

De 3 R'er, de står for Ro, Renlighed og Regelmæssighed.

Pædagogen havde meget fokus på opdragelse og struktur f.eks. Børnene skulle sidde pænt ved bordet og spise op, det var irrelevant om de sultne eller om de kunne lide maden.

Der var generelt meget få voksne og lidt nærvær til børnene, det pædagogiske arbejde blev mere set som et "Job", hvor der bare skulle tjenes penge og børnene skulle opfylde de sociale forventninger som samfundet havde sat til dem. Der var en stram struktur.

Der er sket en udvikling igennem tiderne, fra en tankegang med de 3 R'er til en med de 3 P'er.

De 3 P'er, står for det Private rum, det Personlige rum og det Professionelle rum.

• Det Private rum, vedkommer kun os selv og vores privatliv, vores egne behov kommer i første rækker. Ofte er der tale om følelser, som vi ikke er bevidste om, f.eks. Hvis man har en dårlig morgen, kan det havde påvirkning på hele dagen
• Det Personlige rum, er vores egne følelser og interesser. Det handler om hvad man har lyst til f.eks. sport, det man ser i fjernsynet, det man laver med sine venner.
  Det personlige rum påvirker både det private og det professionelle rum, da man ofte kommer ind på sine interesser osv. f.eks. Hvis man interessere sig for fodbold, så kommer man hurtigt ind på emnet, blandt andre som har samme interesse.
• Det Professionelle rum, her bruger vi den viden vi har lært igennem faglig proces f.eks. gennem læsning af teori og refleksioner over teoriernes anvendelighed.
  Måden man bruger den faglige proces på er f.eks. Man sætter sig faglige mål for børnenes udvikling. Når man snakker med forældre omkring deres børn, tænker om over den faglige viden man har lært og man ser tingene fra en professionel vinkel.

Når vi ser på de to forskellige måde at tænke på, kan man se tydelige forskelle.

Ved de 3 R'er kontrollerede man mere børnenes adfærd, der var meget struktur og hverdagen var fokuseret på at opdrage børnene med henblik på de skulle kunne fungere i det acceptable samfund og når man skulle grænsesætte børnene, var der meget negativ grænsesætning (Se skema nedenunder)

De 3 P'er, man ser børnene mere som individer, man har større fokus på det enkelte barn. Pædagogens roller er blevet skilt og bliver set som forskellige aspekter af deres liv, personlige, private og det professionelle. I nutidens pædagogisk, der ses børn som individer, man har en positiv tilgang til børnene, man ser det ikke som noget negativt at børn ikke nødvendigvis følger de sociale normer. Når børnene bliver irettesat, bliver det gjort efter den positive grænsesætning, så børnene ikke føler sig nedgjort.

God, kritisk og konstruktiv feedback

Feedback er et must i den sociale verden.
Alle mennesker får feedback hele tiden, gennem arbejdets livet og hverdagslivet.
Når vi kommunikerer med andre får vi automatisk feedback, gennem både verbal og non-verbal kommunikation. Uanset hvilken mening og holdning du har, så ønsker man feedback på en eller anden måde.
I følge Guro Øister er der 9 regler for feedback:
Regel nummer 1: Du skal mene det du siger
Regel nummer 2: Sig det du mener

Regel nummer 3: Lyv når det er nødvendigt
Regel nummer 4: Dyrk mangfoldighed og forskellighed
Regel nummer 5: Dyrk lighed og retfærdighed
Regel nummer 6: Overrask og vær kreativ

Regel nummer 7: gentag tingene

Regel nummer 8: Lad være med at overdrive
Regel nummer 9: Lad være med at invadere den anden

Udfra disse regler tager vi udgangspunkt i god, kritisk og konstruktiv feedback mellem pædagogkollegaer.

Regel nummer 1 og 2 vi mener at det er vigtigt, når vi snakker konstruktiv feedback mellem kollegaer, At man respektere ens kollagers holdninger da man har et arbejdsforhold. Relationen mellem kollegaerne der giver feedbacken, har stor betydning for hvordan du formulerer dig, lige meget om feedbacken er positiv eller negativ.
Selvom samtalen kan gøre dig utilpas, gør det ikke feedbacken mindre vigtig. 

Regel nummer 3, mener vi ikke er så vigtig, da feedback mellem kollegaer skal være sandfærdig så feedbacken ikke misforstås. Denne regel er mere vigtig i den almindelige hverdag, f.eks. når du giver feedback til et barn. 

Regel nummer 4, er også vigtig når det kommer til konstruktiv feedback.
Det er vigtig at være opmærksom på hvordan du giver feedbacken, om det er personligt eller arbejds relateret. Der skal være plads til forskellighed, da vi alle har forskellige kompetencer,vi er gode til og det er vigtigt at feedbacken ikke er personlig men er arbejdsrelateret.

Regel nummer 5: Det er vigtigt at være retfærdig i sin feedback og dyrke lighed. Da alle har behov for at blive set og værdsat og man kan hurtigt blive usikker på sig selv, hvis en anden kollega bliver særbehandlet. 

Regel nummer 6,er de små ting i hverdagene. Man skal være opmærksom på at man ikke tager alle ting i hverdagen som en selvfølge, så man skal huske at give feedback i hverdagen, da det kan varme ekstra meget. Uventet positivt feedback kan varme ekstra meget, da man ikke havde forventet det. 

I enkelte situationer kan uventet kritisk feedback gives, for at opnå den ønskede effekt, samt formindske konflikten.

Et eksempel kunne være, hvis en kollega har en dialog med en forældre, hvor parterne er uenige om hvordan den konkrete situation skal angribes på. Her kunne en anden kollega, som har været vidne til hændelsen bakke sin kollega op, ved at give konstruktiv feedback 

Regel nummer 7: Når det er gode ting, så kan det styrke ens selvværd hvis det bliver gentaget flere gange. 

Regel nummer 8:  Man skal være konkret i den konstruktive feedback. Mange ting mister deres effekt hvis vi overdriver. 

Regel nummer 9: Udfra hvilket forskel du har til dine kollegaer, så skal du huske hvor grænsen er. Det er subjektivt hvor grænsen mellem empati og invadering går, det er afhængigt af situationen. 

Digitaliserings udvikling i børnekultur

Indledning:

Vi vil diskutere Digitalisering og hvilken effekt, den har på børn og deres kultur.

Vi har fået tildelt en arbejdsopgave, hvor vi skal komme med en aktivitet, som tager brug af de nye muligheder digitalisering giver børnene.

Digitaliserings udvikling.

Digitalisering har ændret sig drastisk igennem de senere 50-60 år, fra en tid hvor man kun havde en tv kanal og et par radio kanaler.. Til en tid hvor man har uendeligt muligheder for TV og radiokanaler via satellit og internettet. Fra en tid hvor det var meget METAkommunikation og ens vejs nyheder til i dag hvor mange medier er interaktive, der bliver brugt Twitter-spørgsmål i TV’et der kan kommenteres på artikler online og folk kan nemt samle sig med folk med samme mening om diverse emner. Denne digitalisering har også haft en stor effekt på børn og deres kultur, fra en tid hvor børns læring kom fra forældre, skolen og biblioteket.
EDB- rum var noget som kom til skolerne i midten af 1980'erne, det blev brugt til tekstanalyse og matematik i form af excel.  det var først i 1990'erne at der kom internet på de danske skoler som eleverne kunne bruge.
Igennem 00'erne begyndte en del skoler at tilbyde deres elever et Junior PC-kørekort, med det formål at give eleverne en større viden og forståelse omkring digitale medier. tidligere brugte man biblioteket og bøger meget til at finde informationer i, hvor imod i dagens vestlige verden er der en stor globalisering og det er forholdsvis nemt at finde nye informationer om emner der interessere dig (ved brug af goggle mm.).
Fra 00'erne frem til i dag, er det sociale aspekt for børn ændret sig, i denne tid kan man bruge mobiler, computer, tablets til at være social med sine venner og resten af verdenen online, førhen var der ikke disse muligheder for at være social, det var nødvendigt at møde op med sine venner for at være social og man havde ikke muligheden for at forbinde sig til resten af verden. Denne ændring skal ikke betragtes som negativ, men en ny udvikling for hvordan man kan være social og skabe fællesskaber som f.eks. via computerspil. (Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt.) 

Digital aktivitet:

Nu til dags er der mange børn og unge i alderen 8-12 år, der spiller spillet MineCraft.
MineCraft går ud at bygge ting ud fra ens fantasi, man kan både spille alene og sammen med andre via en fællesserver - Kreativiteten sætter grænser.  Vi vil bruge spillet MineCraft til at lave en aktivitet, for at styrke fællesskabet og samarbejdet i en gruppe af børn og unge. i denne aktivitet blander vi både de instrumentelle kultur og autoteliske kultur.
Aktiviteten går ud på, at børnene får tildelt et monoment som de skal prøve at bygge i spillet. Dette styrker samarbejdet, kreativitet og fællesskabet blandt børnene, man kan samtidig tilføje et konkurrence element hvor børnene skal dyste mod hinanden gruppevis.

Litteraturliste:

Mediekultur kap. 14 af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt.